RUDKØBING BÅDEBYGGERI & RIGGERVÆRKSTED

Havnepladsen 35, 5900 Rudkøbing - Tlf 6251 1488 Fax 6251 1487
www.baadebyggeri.dk - www.specialfartoejer.dk


Forside

muslingeopdræt

Havdambrug

Kreaturfartøjer

Alu-joller

One-off både

Kontakt




ONE-OFF SEJLBÅDE OG ANDRE FARTØJER

17' BOEIER YACHT "MARIE"

Skibsbygmester Bent Hartvig Nielsen tegnede og byggede i 1985 denne smukke og velsejlende BOEIER i stål. Båden er 17', 5,18 m i spundingslængde, loa er 6,5 m, bredde på skrog 2,8 m, dybgang 0,6. Sejlareal: Storsejl 11,35 m², fok 5,9 m².
"MARIE" har et rummeligt cockpit med motorkassen som bord. Under ruffet er der 3 køjepladser.
Båden har en indenbords-motor, 6 hk Marstal.


23' BOEIER YACHT "HAVHESTEN"

Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted tegnede og byggede i 1994 denne 23' BOEIER YACHT, "HAVHESTEN" i stål. Båden blev oprindeligt bygget med en skroglængde (spundingslængde) på 7,00 m. I 2008 blev "HAVHESTEN" forlænget her på værftet til skroglængden 8,96 m. Bredden på skroget er 3,20 m og dybgangen er 60 cm. Motor 30 hk Yanmar. Sejlareal: Storsejl 22,1 m², fok 9,5 m², halfwinder 14,5 m².

"HAVHESTEN" har et stort familievenligt cockpit, god plads, høje karme med godt læ og sikkerhed for mindre børn.
Om læ, er "HAVHESTEN" indrettet med et sovelukaf delvist under fordækket, et toiletrum, og midtskibs en stor salon med et godt pantry. I pantryet og en del af salonen er der fuld ståhøjde.


SERVERINGSPRAM

Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted leverede i 2003 en pram til Kolding Kommune. Prammen er bygget til brug som flydende severingssted m.m., og ligger nu midt i Kolding by, hvor den benyttes som café og til musik og underholdning somrene igennem.
Prammen er bygget af stål, 15 x 5 m, og er forsynet med et trædæk med gumminodder, rækværk og presenningsoverdækning.


RUDKØBING BÅDEBYGGERI & RIGGERVÆRKSTED www.baadebyggeri.dk - www.specialfartoejer.dk